I 1984 købte jeg en enkeltbillet til Cairo for 1700,- kr. Jeg rejste rundt i Norafrika en god tid. Jeg kunne godt li' trafikken i Cairo, den fik mig til at vågne op. Der var tilsyneladende ingen struktur eller system, så vidt jeg kunne vurdere.
Da jeg rejste fra Danmark, var jeg på bistandshjælp, og havde det svært med at finde mig selv og min plads i samfundet.
Jeg meldte mig ud af systemet, rejste til Cairo og fandt mig selv midt i måske verdens mest kaotiske trafik. Her kunne jeg da selv bestemme, om jeg ville leve eller dø. Jeg nød det. Det var frygtindgydende som livet selv.
Da jeg kom hjem, besøgte jeg Pjalten og Lui. De var rejst til København for at slå igennem inden for musikken.
Vi gik ofte ud på Staden, hvor vi sad sammen med en masse sovende krigere og misbrugere. Følsomme mennesker, der hellere ville sove frem for at stå ved det, de inderst inde stod for. Verden kunne godt bruge noget af den slumrende viden, disse sovende krigere har om næstekærlighed og et åbent hjerte.
I en blanding af Cairos trafik, de tabte perspektiver og de hellige Pyramiders kraft, vågnede jeg op en kort stund. Kom hjem, lavede Systemblues, The Snotlers, Chapper og Co., som vi spillede land og rige tyndt med. Så faldt jeg i søvn igen. Jeg vidste det bare ikke selv. Jeg troede, at det var alle de andre, der sov.
Chapper: Sang, mundharpe
Tommy Lui: Single- og riffguitar
Jacob Venndt: Kontrabas
Lars Møller: Trommer
Thomas Friis: Whiskers
Per Pjalten Hundborg: Kor